Dåb

De fleste børn herhjemme bliver døbt ved barnedåb i kirken, før de fylder et år. Men du kan altid blive døbt, uanset, hvor gammel du er.

En dåb finder sted i kirken og normalt i forbindelse med en søndagsgudstjeneste kl. 09.00 og kl. 10.30 (se gudstjenestelisten). Dog kan dåb også finde sted lørdag kl. 11.00. 

 

Planlægning af dåb

Dåben aftales med sognepræsten. Sammen aftaler I sted, dato og tidspunkt. Når det er på plads, har vi brug for viden om mindst to faddere og/eller gudmor/gudfar, så vi kan registrere dåben korrekt. Vær opmærksom på, at man skal være døbt og konfirmeret for at kunne stå fadder. 

 

Konfirmanddåb

Hvis du eller dit barn gerne vil konfirmeres, men ikke er blevet døbt, finder vi sammen en dato, hvor dåben kan finde sted. Det plejer at være både hyggeligt og smukt - som ved alle andre dåbshandlinger.

Kontakt din sognepræst

 

Lørdagsdåb i Allerslev og Osted

Små og store kan blive døbt i søndagsgudstjenesterne, men lørdagsdåb er også en mulighed. En gang om måneden tilbyder vi lørdagsdåb i Osted og Allerslev på skift, hver gang klokken 11, medmindre man aftaler andet.

 

I Allerslev holder vi lørdagsdåb den første lørdag i lige måneder, og i Osted første lørdag i ulige måneder. For efteråret ser det derfor sådan ud:

  • 2. august kl. 11 i Allerslev Kirke
  • 6. september kl. 11 i Osted Kirke
  • 4. oktober kl. 11 i Allerslev Kirke
  • 1. november kl. 11 i Osted Kirke

Kontakt sognepræst Anne-Mette Nortvig angående dåb, hvis du har et barn, en kommende (udøbt) konfirmand eller hvis du selv gerne vil døbes.

 

Mail: amen@km.dk

Telefon: 53 77 16 76

Sognepræst Anne-Mette Nortvig