Glim Kirke og Kirkegård
Velkommen til Glim Sogn
Glim Sogns historie
Glim Sogn er omgivet af Roskilde, Vor Frue, Syv, Gadstrup, Svogerslev, Allerslev og Rorup sogne. Det jævnt bølgede landskab gennemskæres af Kornerup Ås markerede dalstrøg. Ved sognegrænsen vider dalen sig ud og danner en række mosepartier (Akselmose, Elleeng, Gøderup Mose og Dalkilder). Dette dalstrøg er skabt under istiden som en tunneldal, og jorderne er da også meget prægede af smeltevandsaflejringer, der adsk. steder udnyttes i store grusgrave. På det højereliggende land er der derimod gode, lermuldede jorder.
Historien om Glim Kirke
Glim Kirke er i romansk tid opført med kor og skib i frådsten og kridtsten. Skibet fik i senmiddelalder indsat tre krydshvælv. Formentlig sidst i 1400-tallet blev det romanske kor afløst af et langhuskor i munkesten med sakristi mod øst. Koret har samtidigt, kvadratisk krydshvælv og sakristiet samtidigt tøndehvælv. Kirken blev kort før skibets overhvælving ommuret indvendig med munkesten. Kort efter opførelsen af koret udvendig skalmuret i munkesten med bælter af formentlig genanvendte kridtstenskvadre. Det kraftige vesttårn med samtidigt krydshvælv er først eller midt i 1400-tallet opført i munkesten. Det nordvendte våbenhus i tegl er fra sen middelalder. Kirken står i dag som langhusbygning i blank mur.
Sagnet siger, at ”En fæl lindorm lå og spærrede vejen til kirkens sydlige indgang. Til sidst blev det bymændene for meget, og de opfedede en tyr med sødmælk og nøddekerner til at kæmpe mod den. Det blev en frygtelig kamp, men til sidst fik tyren dog bugt med udyret”. Det skulle være forklaringen på at indgangen til kirken er fra nord. Forklaringen kunne også være, at Alfarvej løb langs kirkens nordside. I dag er der stadig en brostens-markering af den gamle indgang på nordsiden.
Kirken, der er anneks til Rorup, tilhørte i middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster. Absalon havde overdraget ejendommene i Glim til klosteret. Paven stadfæstede klosterets besiddelse i 1257. Efter reformationen overgik kirken til kronen. I 1673 blev den skødet til rentemester Heinrich Müller og lagt til Lejregård. Lejregård blev til Ledreborg, som ejede kirken til den overgik til selveje i 1909. Bygning Skib er af frådsten og kridt. Det er bygget i 1100-årene. Kirken blev senere skalmuret. Skibet er ombygget og forlænget i 1400 tallet. Sakristi, den østligste del af forlængelsen er fra 1400 tallet. Det er også på denne tid, at den romanske kirkes flade træloft bliver afløst af gotiske hvælv.
Kalkmalerierne er bevaringsværdige. På kirkens vægge er bevaret indvielseskors fra flere perioder, nogle udformet som passerrosetter. Derudover indeholder kalkmalerierne andre ornamenter. Der er desuden passerrosetter og indvielseskors på tårnets vestvæg. Der er malet vievandskors de steder, hvor bispen ved en indvielse har stænket vievand. I Glim Kirke er korsene udformet på fire forskellige måder.
Foto: Kurt Verner Hansen (2025)
Glim Kirkes inventar
Døbefont, træværk og pinebænke
Døbefonten er kirkens ældste inventar. Den er på alder med kirken og er hugget i granit. Døbefonten er romansk, prædikestolen i renæssance er fra ca. 1600, mens altertavle, alterbordsforside, pulpitur og en del af stolestaderne med rige træskæringer i bruskbarok er udført i midten af 1600-tallet af snedkeren Caspar Lübbeke (d. 1675) fra Roskilde, der også kendes for sin facade på orgelhuset i Roskilde Domkirke.
Alterskranke i smedejern lavet af Saul i Roskilde. Han har lavet en tilsvarende til Rorup kirke og en del andre kirker samt rækværket på Maglebro. Altertavle, prædikestol og det meste af træværket i kirken er fra 1665 og fra Caspar Lubbekes værksted i Roskilde. Efter opstillingen var der en strid om prisen på træarbejdet.
Degnestolen er fra omkring 1550. Den har indsnittede navne, bomærker og årstal. Det ældste er fra 1562. De er lavet af latinskoledrenge fra Roskilde, ”løbedegne”, som i årene efter reformationen blev sat til at passe degnebestillingen i Glim.
Under svenskekrigene i 1659 blev altersølvet stjålet. 100 år senere skænkede kirkeejeren, Johan Ludvig Holstein kirken et nyt sæt: Kalk, disk og oblatæske i sølv, indgraveret med hans initialer og våben.
Bænkene i kirkerummets fjerneste ende er meget primitive og ubekvemme. De var beregnede til tyendet. De kaldes for ”pinebænke”.
En klokke fra 1688 med indskriften: Fr. Drude Müller S. Thomas Fincks til Leyregaard Glim Kircks Patron. Klokke omstøbt 1702 også af Drude Müller. På klokken står på latin: ”da den meget ophøjede Konge Frederik 4. regerede, lod Drude Müller, T.F.’s enke, Glim kirkes klokke omstøbe 1703”.
Kilder: danmarks-kirker.dk; Lejre historiske forening; Trap.lex.dk, Danmarks nationalleksikon
