Høstgudstjeneste i Osted og Rorup

Høstgudstjeneste i Osted og Rorup

Høstgudstjeneste i Osted og Rorup

# Nyheder

Høstgudstjeneste i Osted og Rorup

I løbet af efteråret afholdes der høstgudstjenester i alle landets kirker. Engang var høstfester meget udbredt, fordi gangen fra jord til bord var mere tydelig. De fleste havde afgrøder, som blev høstet. Det fejrede man med sang og dans og god mad. I dag er det, som om taknemmeligheden for høsten kommer længere og længere væk fra den enkelte. Vi glemmer, at der skulle være noget at være taknemmelig for – vi kan jo bare hente det i Brugsen. Maden bliver en selvfølgelighed, tøjet, tingene… Vi høster så meget og er så rige - og det skal vi huske hinanden på og sige tak for.

Høstgudstjeneste i Osted 7. september kl. 14

I Osted fejrer vi høst, natur, det daglige brød og alt det, vi kan dele med hinanden. Vi pynter kirken og holder en gudstjeneste, der er særligt rettet mod børn og familier. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet på suppe i sognehuset Stalden. Alle er velkomne.

Høstgudstjeneste i Rorup den 28. september kl. 10

Vi holder traditionen tro familie-høstgudstjeneste på gårdspladsen i Rorup. Spejderne er med til at gøre dagen festlig. I år vil vi appellere til, at dem der har noget særligt at høste i deres have tager lidt med, som andre så kan snuppe med hjem, så vi på den måde deler vores høst!

Billedet er fra sidste års høstgudstjeneste i Rorup.

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Munkedammen 8, 1.

4320 Lejre 

Åbent for besøgende tirsdage 9-14 og torsdage 12-17

kamc@km.dk