Fra Kirkenyt november 2024-februar 2025

Af Karen Møller Christensen

Som forfatter kan man tillade sig at vælge de ord, man finder mest præcise. Den frihed har forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen selv benyttet sig af, ikke mindst i sine seneste bøger, der handler om sindets veje og vildveje. Det har givet ham en større forståelse af sin mor, men mest af alt sig selv. For hvordan kan en tidligere modstander af psykiatriens metoder kalde elektrochok for et mirakel?

At krop og sind hænger uløseligt sammen, blev for alvor tydeligt for Peter Øvig Knudsen, da hans mor døde. Oplevelsen blev samtidig den katalysator, der skulle til for at få sat ord på den sygdom, der havde præget familiens liv i så mange år: hans mor var besat. Det lyder voldsomt, men Peter Øvig Knudsen oplevede selv meget klart, at moderens psykiske sygdom var som en dæmon, der overtog hendes krop og skabte utryghed inden for hjemmets fire vægge.

Denne erkendelse blev begyndelsen på bogen ”Min mor var besat”, en fortælling om at leve med psykisk sygdom helt inde på livet. Titlen var på plads allerede før, han satte ord på papir.

”Det var den måde, min mor så ud på, når hun var i dyb depression – det var, som om der var et monster inde i hende. Jeg besluttede den dag, hun døde, at jeg ville skrive bogen, og at den skulle hedde ’Min mor var besat’. Forlaget syntes, titlen var for voldsom. Men jeg har endnu ikke fundet et bedre ord. Da jeg selv blev sindssyg halvandet år senere, oplevede jeg det selv indefra. Og jeg synes stadigvæk, at ordet besat udtrykker tilstanden ret præcist.”

Depressionens væsen

Det var selve processen med at skrive bogen, der trak Peter Øvig Knudsen ind i sindssygen. Han blev diagnosticeret med så voldsom en psykotisk depression, at han blev indlagt på Rigshospitalets lukkede afdeling, hvor han blev behandlet med elektrochok. Denne oplevelse blev på mange måder livsomvæltende. Den rokkede ved Peter Øvig Knudsens egen opfattelse af psykiatrien og gav ham samtidig en indsigt og forståelse i depressionens væsen som noget overjordisk og nærmest religiøst - men en negativ en af slagsen. Ikke ophøjet, lys og fredfyldt, men mørk, voldsom og altopslugende. Til gengæld var helbredelsen det diametralt modsatte:

”Jeg kalder min helbredelse for et mirakel. For det var sådan, jeg oplevede det, da jeg blev rask og for første gang kom ud af den lukkede afdeling. At jeg havde oplevet et mirakel. Det er måske et specielt mirakel, for det jo ikke var Jesus, der var kommet forbi. Det var elektrochok, elektrisk strøm gennem hjernen, der havde helbredt mig. Det er jo så bare sådan, at det kan godt være et mirakel, selvom det ikke ligner det ud fra vores religiøse forståelse.”

Vejen ud af mørket

Efter sin sygdom kan forfatteren se nogle af de veje, der leder ud af sindets mørke. Nogle ting kan vi tale om, selvom de er svære. Vi kan rive vægge ned og åbne op, så alle kan se indenfor. Andre ting må vi bede om hjælp til at få styr på, fordi vi ganske enkelt ikke kan klare alt selv.

Det er samtidig blevet klart for Peter Øvig Knudsen, at han altid har haft et drive i sit forfatterskab, der bundede i en trang til at sætte ord på de svære, forbudte ting, de tabuer der styrer os og lukker os inde i os selv, og løfte dem ud i det åbne:

”Jeg tror, at den røde tråd i min journalistik og mit forfatterskab altid har været at få ting frem, der har været hemmeligholdt, tabuiseret eller fortrængt. Det har jeg ikke tænkt, mens jeg har skrevet de bøger. Men efter jeg har skrevet bogen om min mor, har jeg tænkt: okay, så nåede jeg frem til det, jeg hele tiden har kredset omkring.”

Psykologi, psykiatri og spiritualitet

Det er blevet tydeligt for Peter Øvig Knudsen, hvor meget han ved at fortælle sin egen historie enten ved foredrag eller i sine bøger, påvirker andre mennesker til selv at sætte ord på deres familiehistorie. De gemte historier er skræmmende almindelige, og flere har givet udtryk for, at de ved at læse hans bøger oplevede, at ordene kunne være skrevet om dem selv eller deres mor.

”Psykisk sygdom er noget, mange har inde på livet. Jeg oplever mange, der fortæller mig, at de føler sig set. De føler sig udfriet gennem min fortælling. Det er stærkt at få at vide.”

Med sit foredrag ønsker Peter Øvig Knudsen at dykke ned i nogle af de dimensioner af psykisk sygdom, som vi har svært ved at sætte ord på.

”Jeg synes, det er interessant at diskutere religiøse dimensioner i psykisk sygdom. Da jeg var ung, var jeg meget imod al psykiatri. Blandt hippier på venstrefløjen mente man, at psykisk syge var mennesker, der var lidt mere følsomme og måske havde indsigter, kreativitet og spirituelle oplevelser, som adskilte sig fra andre mennesker. Det er helt forkert. Sindssygdom er en frygtelig tilstand at være i, så der er ingen grund til at tale om det som noget positivt. Men det kunne måske være interessant at se på, om der skulle være nogle religiøse oplevelser forbundet med tilstanden. Noget, der måske rækker ud over, hvad naturvidenskaben beskæftiger sig med.”

”Et sted, hvor vi kan diskutere de allervigtigste ting”

Peter Øvig Knudsen fortæller, at psykisk sygdom i hans optik er svær at forstå, hvis man kun kigger på det med ét par briller. Derfor kommer foredraget til at handle om at forstå psykisk sygdom generelt og om hans egen sygdom. I løbet af aftenen vil forfatteren inddrage emner og vinkler, man kan forstå såvel psykologisk og psykiatrisk som spirituelt.

Foredraget finder sted i Allerslev Kirke, og netop kirkerummet kan skabe en særlig stemning. Her er der ro, tilstedeværelse, nærvær og ingen kan købe sig til særligt gode pladser. Alle er lige, og alle er velkomne.

”Jeg synes, kirkerummet er et sted, hvor vi kan diskutere de allervigtigste ting. Det er meget sjældent, at jeg har holdt foredrag i kirken. Men jeg synes, at når man taler om det her emne, som er meget kraftfuldt, og som har nogle religiøse dimensioner, så skaber kirkerummet en ro og alvor omkring det. Folk er stemt på en anden måde, når de er i en kirke, og det, synes jeg, er dejligt at opleve.”

Peter Øvig Knudsen holdt foredraget ”Da jeg blev sindssyg” i Allerslev Kirke onsdag den 20. november 2024 kl. 19.00.