16/06/2025 0 Kommentarer
Babysalmesang
Babysalmesang

Tirsdag og onsdag formiddage inviterer vi til BabySalmesang i Osted og Allerslev kirker.
Babysalmesang er for dig, der har en baby på 0–12 måneder og har lyst til at dele en stund med dit barn, hvor nærvær, musik og bevægelse er i centrum. Vi bruger salmer, remser, musik og blide bevægelser til at stimulere barnets sanser og styrke nærvær mellem den lille og den voksne. Vi synger, vugger, danser og lytter – og du behøver ikke kunne synge godt for at være med. Din stemme er den dejligste i verden for din baby.
Forløbet ledes af præsten i samarbejde med en musiker. Det foregår i kirkerummet, hvor lyset, rummets klang og stilheden mellem tonerne skaber en særlig stemning. Efter sangen er der ofte mulighed for at blive og hygge med en kop kaffe eller te og møde andre voksne med små børn.
Det er gratis at være med, og alle er velkomne! Tilmeld dig til sognepræst Anne-Mette Nortvig på AMEN@km.dk
Kommentarer